|
I Bekendtgørelse af lov om våben og eksplosivstoffer", §4, kan man læse følgende: ,, På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære eller besidde kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål.
Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position." Det betyder, at man som jæger, lystfisker og håndværker selvfølgelig stadig må bære kniv i forbindelse med jagt, fiskeri eller håndværk. Men det betyder også, at man f.eks. IKKE må have en kniv eller dolk liggende permanent i sin bil, medmindre der er tale om en foldekniv med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position, eller besiddelsen skyldes et anerkendelsesværdigt formål. Offentligt tilgængelige steder tolkes nemlig således, ,,at besiddelsen af knive mv. i et køretøj, som befinder sig på et offentligt tilgængeligt sted, også er omfattet af forbuddet." Og hvis man ikke er på vej til eller fra jagt, fisketuren, byggepladsen ikke umiddelbart ,,anerkendelsesværdigt". Hvis man pågribes med en jagtdolk i bilen vil man i førstegangstilfælde få en bøde på op til 5.000 kr., i andengangstilfælde fængsel i syv dage, i tredjegangstilfælde fængsel i mindst 14 dage og så videre.
|
|
På grund af den skrappe lovgivning har vi udviklet helt specielle Leatherman knive til det danske marked. Her er knivbladet helt og ubrudt, så man skal bruge to hænder til at åbne kniven. De lovlige knive fås selvfølgelig hos alle de autoriserede danske Leatherman forhandlere - og kun hos dem!
Dette betyder også, at man bør afholde sig fra at købe Leatherman via fx udenlandske hjemmesider eller på ferier i udlandet.
Du kan finde din nærmeste danske Leatherman forhandler her Find din forhandler.
|