| The Leatherman Story | |
| 1968: På bryllupsrejse i en gammel Fiat | |
| Det begyndte sommeren 1968. Den unge ingeniør Tim Leatherman og hans hustru, Chau, var på bryllupsrejse i Europa og ville videre til Mellemøsten. I Amsterdam købte de en faldefærdig Fiat 600, og så var det afsted gennem 20 lande på 9 måneder. | |
| 1975: Et hotelværelse i Teheran | |
| Bilen gik selvfølgelig i stykker hele tiden, og på de billige hoteller dryppede vandhanerne, og rørene lækkede. Tim havde brug for et kompakt multifunktionsværktøj med med en stor tang, men det eksisterede bare ikke. Han begyndte at skrive ned hvilke opgaver, man burde kunne løse med det manglende værktøj, og på et hotelværelse i Teheran fremstillede han en model af pap. |  |
| 1977: Et par måneder blev til resten af livet | |
| Hjemme i Oregon sagde Tim til sin hustru, at han godt kunne tænke sig at bruge et par måneder på at udvikle sit multitool. Derefter gik han ned i sit kælderværksted, hvor han tilbragte han det meste af de næste mange år på at eksperimentere og lave modeller. Et af de ultimative krav var, at værktøjet skulle være så lille, at det kunne passe i en bukselomme. |  |
| 1980: Patent nr. 4.238.862 | |
| Efter at have arbejdet med hundretals af prototyper, fik Tim Leatherman i 1980 patent nr. 4.238.862 på et værktøj, som han kaldte "Mr. Crunch". |  |
| 1983: Årets julegave | |
| Ingen firmaer ville købe Tim Leathermans patent. Knivfabrikkerne mente, det var et værktøj. Og værktøjsfirmaerne syntes, det var en kniv. Så i 1983 grundlagde han sammen med vennen Steve Berliner "Leatherman Tool Group Inc." og begyndte selv at producere "The Original LEATHERMAN® Tool", i dag mere kendt som PSTTM (Pocket Survival Tool). Et par postordrefirmaer vovede pelsen og satte værktøjet til salg i julekataloget. Det væltede ind med kuponer, og firmaerne måtte genbestille varer flere gange. |  |
| 1994: Klonerne kommer | |
| Leatherman Tool Group Inc. havde over 200 ansatte og solgte over en million multitools. Andre virksomheder begyndte at abe efter. |  |
| 1998: Produktudvikling | |
| I 1998 fik den klassiske Leatherman et nyt design, blandt andet med et mere brugervenligt håndtag. |  |
| 2001: Nye, innovative designs | |
| Leatherman Tool Group Inc. har nu mere end 400 ansatte, og i disse år dukker der masser af smarte og innovative nye modeller op. Blandt andet den lille "Juice", der fås i en række hippe farver. Tim Leathermans kommentar er: "Sure, I care about the color. But what I really care about is that they work"! |  |